Øster Uttrup Gruppe

Om Os

Øster Uttrup Gruppe er beliggende i Aalborg Øst. Bydelen er mangfoldig, hvilket bestemt også har smittet af på gruppen. Vi er en samling af meget forskellige mennesker, der har én helt stor fælles interesse – Det gode spejderarbejde!

Hver uge laver vi spejdermøder for børn og unge i alle aldre, lige fra 0. klasse til 18+. Øster Uttrup Gruppe er en del af KFUM Spejderne i Danmark og vi tror på at spejderne gennem leg og læring i det fri, gruppearbejde og fordybelse, samt fantasifulde og kreative opgaveløsninger, vil gennemgå en helt unik udvikling, som vil være en styrke for spejderne resten af livet.

Hos KFUM Spejderne Øster Uttrup Gruppe er alle lige, og alle har mulighed for at blive hørt – Vi er her for spejderne og spejderne er her for os.